STOR NYHED FOR Friends of Balthazar!!

Vi har i noget tid arbejdet på at få stiftet en rigtig forening i stedet for en gruppe, og nu har vi endelig vores eget cvr nr . Det vil gøre mange ting nemmere for os, og for jer vil det betyde at I nu kan være lidt mere “med”.

Det vil nu være muligt at blive medlem af Friends of Balthazar. Enhver myndig person kan blive medlem af Friends of Balthazar. Hvert medlem modtager en gang i kvartalet et nyhedsbrev indeholdende information om igangværende og planlagte projekter, hunde til adoption, balance og anden relevant oplysning.

Kontingentet er på kr 50 pr. måned, og pengene går ubeskåret til Bela og Stevan, som naturligvis bruger dem på hundene.

Som medlem vil man selvfølgelig også få mulighed for at deltage i den årlige generalforsamling. Der kræves indbetaling af kontingent. Betales kontingentet ikke senest 14 dage efter betalingsfristen, mistes medlemskabet. Ved indmeldelse oplyses fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vores bestyrelse består af følgende:
Cecilie Winge – formand
Pernille Patterson – Næstformand
Anja Berg Pedersen – bestyrelsesmedlem
Louise Toftegaard Poulsen – suppleant

Info om foreningen:
CVR-nummer: 38296345
Foreningens navn: Friends of Balthazar – bosniske gadehunde
Adresse: Risbjerggårds Allé 63, 2650 Hvidovre

Ved interesse tilsendes vores vedtægter og referatet af dem stiftende generalforsamling på mail.

Vi håber naturligvis på stor opbakning.

Hav en god dag

Du kan kontakte Friends of Balthazar mandag til fredag fra 8-17 på tlf: 44 22 53 00

logo